Ofte stillede spørgsmål, når vi graver
Ofte stillede spørgsmål, når vi graver til fjernvarme
Når vi udruller fjernvarme, er det et større anlægsarbejde, der skal i gang. Vi beklager de gener, som vores arbejder medfører, men vi og vores entreprenører anstrenger os for at minimere disse gener.
Vi får ofte stillet de samme spørgsmål om arbejdets udførelse, og derfor har vi samlet de ofte stillede spørgsmål med svar nedenfor.
Hvorfor lægger I store jernplader ud?
Det skal altid være muligt for beboere og andre – fx redningskøretøjer eller renovation – at komme frem til de enkelte ejendomme. Det kan, især på de smalle stikveje, være en udfordring, når biler ikke kan passere vores udgravning. Derfor er det nødvendigt, at vi lægger jernplader over udgravningen. Det betyder, at vi skal tage jernplader op og ned, når vi skal arbejde i udgravningen eller en bil skal passere, hvilket – i bogstavelig forstand – er en tung proces, der desværre også medfører noget støj.
Ved gravning i veje med dårlige pladsforhold hjælper vores entreprenører renovationen med at sætte affaldsbeholdere ud til større vej, så renovationsbilerne kan tømme dem der.
Hvorfor fylder I containere med jord?
Den jord vi graver op, skal væk fra der, hvor vi arbejder. Vi kan ikke lægge den ved siden af. Dels vil den fylde på vejen, dels risikerer vi, at jorden bliver til smat i regnvejr. Endelig er der også det aspekt, at jorden kan være forurenet eller indeholde murbrokker. Derfor fjerner vi jorden, og får den efterfølgende sorteret og kørt væk.
I hele den proces bruger vi som regel containerne, fordi det vil være til for stor gene, hvis store lastbiler skal hente jorden på de mindre veje. Her bruger vi små dumpere til at køre jorden ud til de containere, vi har stående.
For hver meter vi graver, fjerner vi rundt regnet 1 kubikmeter jord. Så det er store mængder, der skal køres væk. En container kan rumme cirka 10 kubikmeter, så i de travle perioder skal disse containere tømmes hver dag – og det støjer desværre også.
Nogle steder er der lysregulering, hvorfor?
På mindre veje får vi gerne ensrettet trafikken. Men på større veje, hvor der er bustrafik, skal trafikken kunne køre i begge retninger. Her får vi etableret lysregulering.
Det er et krav fra vejmyndighederne, når vi graver i vejene, at der altid er udarbejdet en skilte- og trafikplan. Den viser, hvordan vi vil skilter, sikre adgangsforhold og foreslår eventuelle omkørsler. Tit er politiet også inddraget, hvis vi skal anvise andre veje for trafikanterne.
Er det nødvendigt at have rørene oplagret oven på jorden i så lang tid?
Den aktuelle usikre forsyningssituation på globalt plan rammer også os. Normalt har vi kunnet få fjernvarmerør leveret inden for 14 dage. Nu er leveringstiden helt oppe på fireseks måneder, og så kan vi ikke en gang være sikre på at få alle rør leveret på én gang.
Vejmyndighederne kræver, at vi først begynder at grave på en strækning, når vi har fået alle de nødvendige rør hjem. Ellers risikerer vi at skulle holde de opgravede strækninger åbne, mens vi venter på at få de sidste rør og komponenter.
Derfor har vi måtte lave oplagspladser til rør flere steder. Placeringen af de enkelte pladser er aftalt med kommunen eller den pågældende grundejerforening. Det samme gælder vores byggepladser med de nødvendige og lovmæssige faciliteter til mandskabet.
Er det muligt at give beboerne præcis information, hvor I skal grave?
Vi forsøger at informere de berørte borgere om, hvor vi skal til at arbejde, men det er ikke muligt for os at informere alle, fx borgere som ikke bor i området, men som benytter de pågældende strækninger. Vi tilstræber dog altid at holde de relevante grundejerforeninger opdateret.
Vores tidsplaner kan dog ændre sig på grund af mangel på arbejdskraft hos vores entreprenører eller forsinkelser på levering af materialer. Det betyder, at vi kan skabe nogle forventninger, som så ikke kan indfries, hvis vi bliver forsinket.
På vores hjemmeside kan du finde oplysninger om, hvor vi graver lige nu, og hvor vi snart skal i gang. Siden opdateres hver uge. Link: serviceinformation
Har du spørgsmål, kan du skrive til [email protected] eller ringe på 43 55 30 10.
Hvem bestemmer, hvor I må grave?
Høje-Taastrup Kommune er vejmyndighed for offentlige veje og private fællesveje, og det er kommunen, der giver vores entreprenører tilladelse til at grave i disse veje.
Før vi begynder at grave i en privat fællesvej, indkalder vi altid til et vejmøde med vejmyndighed og grundejerforening, hvor vi aftaler arbejdets udførelse. Vi lytter naturligvis til de bemærkninger, som en grundejerforening har til vores planlægning af arbejdet. Vi ser også på vejens tilstand og tager fotos, så vi kan retablere til mindst samme stand, som før vi gravede.
Hvis der ikke er en grundejerforening i et område, sender kommunen et høringsbrev til de berørte boligejere, så de kan komme med bemærkninger og møde op til vejmødet.
Vejmøderne holdes som regel kort tid, før vi begynder at grave.
Det er som regel kommunen, der udfører belægningsarbejderne, når fjernvarmearbejdet er færdigt.
Er det ikke muligt at udføre arbejdet hurtigere?
Udrulning af fjernvarme er et omfattende projekt, hvor vi altid forsøger at være til mindst mulig gene. Vi gør hver udgravning så smal som muligt. For at undgå, at jorden skrider sammen, bruger vi tid på at sætte en spuns (afstivning) og autoværn op, så de medarbejdere, der er på opgaven, kan arbejde i sikkerhed.
Når der er gravet ud, skal der lægges grus i bunden af udgravningen, inden en kranbil kan lægge rørene på plads.
Derefter skal rørene svejses sammen, normalt for hver 12 meter. Der kan også være andre komponenter – som bøjninger og T-rør – der skal monteres, inden vi kontrollerer hele rørsystemet. Efter kontrollen bliver samlingerne muffet og isoleret. Derefter bliver rørene indmålt af en landmåler, således at vi har den korrekte registrering af vores ledninger i vejen. Så fylder vi grus ovenpå rørene og fjerner spunsen, inden vi fylder op med jord. Til sidst bliver overfladen retableret med asfalt eller fliser.
Hver af disse faser kan blive forsinket, på grund af uforudsete ting, som fx mangel på materialer, arbejdskraft eller omlægning af andre ledninger.
Hvorfor er I så længe om at lukke hullerne igen?
Når vi begynder at grave, er det altid ud fra en plan om, at hullerne skal lukkes hurtigst muligt igen, så vi er til mindst mulig gene for beboere og trafik. Sådan går det også i langt de fleste tilfælde.
Inden arbejdet begynder, har vi fået et ledningskort fra LER (centralt register, hvor alle ledningsejere skal registrere placering af deres ledninger), så vi kan se hvor ledninger til fx el, gas, vand og kloak ligger, og ud fra dette bestemmer vi fjernvarmerørenes placering i vejen.
Vi har desværre været ude for at ledninger ikke er placeret der, hvor det er angivet på kortet fra LER. Det er så de pågældende ledningsejere, der skal flytte ledningen, inden vi kan gå videre med vores arbejde. Vi har desværre ingen indflydelse på, hvor lang tid der går, inden dette sker.
Alle ledninger skal ligge med en vis afstand, hvis vi – eller andre ledningsejere – senere skal udføre reparationer på en ledning.
Behøver I at støje så meget?
Vores entreprenører og leverandører forsøger at støje mindst muligt, men selvfølgelig vil det larme, når der arbejdes med store maskiner.
Ifølge kommunens retningslinjer for anlægsarbejder må vi først udføre støjende arbejder fra klokken 7 om morgenen, og det skal de entreprenører, der arbejder for os overholde. Men når vi får leveret rør og andre materialer, – fx kommer vores fjernvarmerør fra udlandet, – kan det ske, at chaufførerne må læsse af om natten eller tidligt morgen for at overholde deres køre-/hviletids regler.
Det kan også støje, når den jord vi har liggende i containere, afhentes af en lastbil. Men også her har vi indskærpet, at støj før klokken 7 skal undgås.
Kontakt os
Hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til os på [email protected] eller ringe til os på 43 55 30 10.