Om os
Et forbrugerejet fjernvarmeselskab
Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a. er en del af Storkøbenhavns sammenhængende fjernvarmesystem. Høje Taastrup Fjernvarmes forsyningsområde omfatter Høje-Taastrup Kommune og fra 2023 også Greve Kommune.
Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a. blev etableret den 1. januar 1992 ved en fusion mellem det forbrugerejede Taastrup Varmeværk a.m.b.a. og den kommunale varmeforsyning i Høje-Taastrup. Etableringen skete i form af et andelsselskab med begrænset ansvar. Selskabet ejes således af varmekunderne. Den 1. januar 2011 fusionerede Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a. ligeledes med Hedehusene Fjernvarmeværk a.m.b.a.
Selskabets øverste ledelse er et repræsentantskab på 35 medlemmer, som godkender selskabets budget og regnskab. Repræsentantskabet afholder 2 ordinære møder om året. Den daglige ledelse varetages af en bestyrelse på 9 medlemmer. Selskabets formand og næstformand vælges blandt bestyrelsens medlemmer.
Andelshaverne er opdelt i 2 valggrupper:
- Valggruppen for ejendomme under 500 m². Vælger 15 medlemmer til repræsentantskabet og 3 medlemmer til bestyrelsen. Bestyrelsesmedlemmer vælges blandt de valgte repræsentantskabsmedlemmer.
- Valggruppen for ejendomme over 500 m². Vælger 20 medlemmer til repræsentantskabet og 4 medlemmer til bestyrelsen. Bestyrelsesmedlemmer vælges blandt de valgte repræsentantskabsmedlemmer.
Herudover udpeger Høje-Taastrup Kommune 2 byrådsmedlemmer til bestyrelsen og Greve Kommune udpeger 1 bestyrelsesmedlem til bestyrelsen.